onsdag den 11. februar 2009

Campingpladser i Jasper National Park

Jasper National Park er den største og nordligste af de fem nationale bjergparker i de canadiske Rocky Mountains. Området er kuperet, bjergfyldt og meget alsidigt med endeløse muligheder for at opdage områdets skønne natur. Denne skønhed kan udforskes på mere end 1.000 kilometer vandrestier og i smaragdgrønne bjergsøer.

Jasper by er servicecenter for nationalparkens besøgende. Byen blev grundlagt i 1907. Parkområdet er på 10.878 km2, hvilket er halvanden gang større end Sjælland. Parken har 2,2 millioner besøgende om året.

Der er mere end 800 søer og damme i Jasper National Park, heraf er mere end 60 inden for en 15 kilometer radius af Jasper by. Jasper er opkaldt efter Jasper Hawse, der bestyrede en udpost for pelsjægere i Athabasca Valley i 1817.

I Jasper National Park er der udover campingpladser nogle hoteller, moteller, hytter og bed & breakfast at vælge imellem. Uden for Jasper by findes disse ved Icefield Centre, Sunwapta Falls, Pocahontas, Miette Hot Springs, Pyramid Lake og Patricia Lake.

Selvom der er mange overnatningsmuligheder, er der stadig tale om et begrænset antal i forhold til antallet af besøgende i juli og begyndelsen af august, så det anbefales at forhåndsreservere. Det gælder også campingpladserne. Tjek www.pccamping.ca

Der er ti »frontcountry« campingpladser i Jasper National Park
#1 Columbia Icefield, 33 pladser, tørkloset, sani-dump.
#2 Honeymoon Lake, 35 pladser, tørkloset.
#3 Jonas Creek, 25 pladser, tørkloset.
#4 Mt. Kerkeslin, 42 pladser, tørkloset.
#5 Pocahontas, 140 pladser, skylletoilet.
#6 Snaring River, 66 pladser, tørkloset.
#7 Wabasso, 228 pladser, skylletoilet, sani-dump.
#8 Wapiti, 362 pladser, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#9 Whistlers, 781 pladser, fuld service, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#10 Wilcox Creek, 46 pladser, tørkloset, sani-dump.

Åbningstider for campingpladserne i Jasper National Park
Tjek lokalt for de præcise datoer for 2009.
#1 Columbia Icefield Medio maj til primo oktober
#2 Honeymoon Lake Ultimo juni til 1. september
#3 Jonas Creek Medio maj til 1. september
#4 Mount Kerkeslin Ultimo juni til 1. september
#5 Pocahontas Medio maj til medio september
#6 Snaring River Medio maj til medio september
#7 Wabasso Ultimo juni til 1. september
#8 Wapiti Ultimo juni til 1. september
#9 Whistlers Medio maj til primo oktober
#10 Wilcox Creek Primo juni til primo september

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Arne,

Vi har nu bestilt vores rejse til canada hos MyPlanet og havde derfor et par spørgsmål som vi håbede du kunne hjælpe os med, som erfaren canadamand:-).

Vi har booket en camper i 42 dage fra den 26-5 til den 6-7. Dvs 40 hele dage. Vi er 2 voksen og 3 børn til info. Vi snakker om at kører vancouver, whistler, jasper, banff, calgary, usa(montana og ideho), vancouver Island. Håber 42 dage rækker til dette eller ???. Ud fra dette har vi følgende spørgsmål til dig:

1. Hvilken vej kan du anbefale at kører til Jasper(via kamloops eller Prince George)
2. Vil du starte eller slutte på Vancouver Island? Gerne hvorfor.
3. Har du kendskab til en god campingplads på Vancouver Island, samt til den første og evt anden overnatning?
4. Hvor meget tid kan der bruges på Vancouver Island( vi snakker om 3-4 dage)?
5. Hvor lang tid tager det at udlevere samt aflevere camper?
6. Er der rabat gennem cruise canada på nogle campingpladser, vi mener at have hørt det på mødet eller læst?
7. Vi har booket 5 hele dage i Toronto, har du nogle anbefalinger til hvad der er at se(vi har bil i 3 dage)?.
8. Hvis du har andre ting er du velkommen til at skrive dem ned.

På forhånd tak for hjælpen.

Søren

Arne sagde ...

Hej Søren.

40 dage er meget fint og rigeligt til jeres rute gennem det vestlige Canada og Montana og Idaho.

1. Det er lidt kortere via Kamloops og Clearwater, så den ville jeg vælge. Prince George kunne betyde at I kunne besøge guldgraverbyen Barkerville.
2. Jeg ville begynde med Vancouver Island - hensynet til vejret.
3. Goldstream PP, 20 min. nord for Victoria, synes jeg meget godt om.
4. Hvis det kun er den sydlige del af Vancouver Island, så er 4 dage nok. Skal I have vestkysten (Tofino) med, så brug et par ekstra dage.
5. Udlevering. Regn med 1-2 timer. Aflevering 30. min.
6. I får 10% rabat på KOA-campingpladser. Tjek www.koa.com - men der er ikke så mange i Canada.
7. Niagara Falls, vingårde, Niagara-on-the-Lake
8. Hold med denne blog - www.motorhomeblog.dk

Skriv endelig, hvis I har flere spørgsmål. God rejse.

Hilsen
Arne

Anonym sagde ...

Hej Arne
Jeg ville hører dig af, om du har været i områderne Spokane og Glacier nationalpark. Kan du evt anbefale noget her at se?

Hvad størrelse af plads skal man gå efter når man eksempelvis booker på en KOA camp i USA. Jeg tænker her på el type 20-30 amp, size (længde m.m.)?
Søren

Arne sagde ...

Hej Søren.

Brug tiden i Glacier NP fremfor Spokane.

Det er en flot tur ad Going-to-the-Sun-Road i Glacier nationalparken i Montana og der er også flere gode vandreture i området. Det er også muligt at white-water-rafte.

Hvis I vælger turen ad Going-to-the-Sun er det nødvendigt at leje en bil, da køretøjer over 22 fod ikke er tilladt på vejen. Det kan I eksempelvis gøre i St. Mary.

I Idaho, en lille times kørsel fra Spokane, er der et kæmpe tivoli og vandland.
www.silverwoodthemepark.com
Måske en ide til børnene.

Når I bestiller en KOA-plads skal bare have det mindste amp. 20 eller 30.
Vedr. længde skal I bare bestille/søge udfra den vognstørrelse I har bestilt. Det er godt nok. Det er som regel mere plads omkring vognen.

Hilsen
Arne

Anonym sagde ...

Hej Arne,

Har du nogle specielle ting du kan anbefale i Vancouver (ca. 4 dage bl.a. 4. juli) og Vancouver Island (ca. 3 hele dage).

Søren

Arne sagde ...

Hej Søren.

1. juli Canada Day ville jeg tilbringe i Stanley Park og omkring Canada Place – der sker altid en del.

I sommer skrev jeg på min www.usarejsen.dk blog om vores planer for en dag i Vancouver og det var:

Min TOP 10 for en god (lang) søndag i Vancouver
☺ Bo på Lord Stanley Suites, 1889 Alberni Street, lige ved Stanley Park og stå op med solen og min søn - Lord Stanley Hotel
☺ Begynde dagen med boldspil og en tur gennem Stanley Park
☺ Morgenkaffe og donut på Tim Hortons, 1150 Alberni St, en af mange Tim Hortons i Vancouver
☺ Besøge markedet på Granville Island
☺ Nyde Queen Elisabeth Park og udsigten til down town
☺ Spise middagsmad på The Naam i Kitsilano bydelen, 2724 West 4th Avenue
☺ Imponeres af British Columbias oprindelige befolkning og deres totempæle på Museum of Anthropology på UBC
☺ Gå en tur ad Water Street gennem Gastown og tjekke nogle af gallerierne
☺ Spise aftensmad på The Old Spaghetti Factory i Gastown
☺ Slutte dagen af med at hænge ud ved Robson Square og derefter slentre ad Robson Street og nyde en Starbucks på 1702 Robson Street (ikke langt fra hotellet) inden vi trætte skal finde tilbage til Lord Stanley

Det ville være en god søndag. Tager vi jetlag og ungerne på 5 og 7 år i betragtning, så må vi se hvor mange af punkterne vi når.

Hvad der skete vores dag i Vancouver – 29.juni 2008 - kan du læse på
http://rejsertilusa.blogspot.com/2008/07/en-dag-i-vancouver.html

Med fire dage i Vancouver ville jeg også
-tage en gondoltur på Grouse Mountain
-vandre lidt i parkerne i North Vancouver
-leje cykler og køre rundt i Stanley Park og måske en del af down town
-tage tid til en tur i den offentlige swimming pool i Stanley Park
-bruge et par timer i MetroTown med 400 butikker

Den 4. juli ville jeg tage til Seattle/USA og fejre amerikanernes uafhængighedsdag.

Vancouver Island
* Sejle fra Vancouver til Scwartz bay
* Besøge Victoria – hyggelig by med havnefront og har et super godt museum Royal British Columbia Museum - bo på KOA eller Goldstream Provincial Park / begge er cirka 20 min vest-nordvest for Victoria
* Hvalsafari fra Victoria

Se på totempæle i Duncan -
Kigge på gavlmalerier i Chemanius – bo i Rathtrevor Beach Provincial Park nord for Nanaimo
Nanaimo – sejle til Horseshoe Bay / North Vancouver

Håber det hjælpe jer videre.
Hilsen
Arne