23 januar

Hvilken rute i Vestcanada?

I dag holdt MyPlanet rejsedag på vores kontor i Århus. Jeg holdt to foredrag om ferie i motorhome og efter foredragene fik jeg flere gange det samme spørgsmål om hvilke rute gennem det vestlige Canada er bedst? Det afhænger af flere ting, men jeg vil give nogle bud på gode ruter.

Rutevalg afhænger af
Hvor mange dage er til rådighed? 14-18; 19-24, mere end 24 dage

Hvornår skal rejsen være? Førsommer = maj og juni; sommer = juli og august; eftersommer = september.

Skal turen indeholde flg. "ydre punkter"? Vancouver Island, West Edmonton Mall i Edmonton, dinosaurerne i Drumheller og Dinosaur Provincial Park; det sydlige Alberta inkl Kananaskis-området og Waterton Lake National Park.

Hvor mange km i snit om dagen har man lyst til at køre? Min anbefaling er 150 til 200 km i snit om dagen og hellere det første end det sidste og gerne færre km. Det giver den bedste tur.

Hvor mange aktiviteter skal passes ind i turen? Bjørnesafari og hvalsafari på vestkysten af Vancouver Island, havkajak på østkysten af Vancouver Island, kano+vandre-atv+vandre aktiviteter ved Whistler, ridning ved ex. Wells Gray Provincial Park, vandreture i Rocky Mountains, floating og raftingture omkring Rocky Mountains og cykelture, kanoture + andre aktiviteer ved Banff. det er bare for at nævne nogle af de mange muligheder som det vestlige Canada byder på.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Arne

Sikken en dejlig blog du har :-)
Jeg tænker på det her med årstider og Canada. Vi planlægger en tur til Canada. Vi vil leje et motorhome og har tre uger til rådighed. Indtil videre har vi disse musts... Banf, Jasper og Calling Lake. Det sidste fordi vi har familie der :-)
Har du et umiddelbart ruteforslag og godt råd omkring årstiden? førsommer/sommer/sensommer?

mvh Pia

Arne sagde ...

Hej Pia.
Tak for dine pæne ord. Det glæder mig at andre kan have glæde af mine erfaringer.
Maj er ofte lige tidlig nok.
Juni giver hvid ren sne på toppen af bjergene, masser af vand i floderne og vandfald, men også sommetider med is på søerne i Banff/Jasper.
Juli-august er højsæson. Vejret er varmest, men også det tidspunkt hvor flest rejser i parkerne.
September er begyndende efterår, men ofte med en relativ varm sensommer (Indian Summer). Det har været varmt og alle vandrestier er åbne.
Oktober, så er det efterår.
Jeg vil forslå juni, fra ultimo august eller september måned. Jeg er selv vild med de begyndende gule efterårsfarve fra midten af september og du har stadig ofte varme dage, men kølige nætter, men sådan kan det jo altid være når du er i højden.
Mht. en rute i september, så ville jeg flyve til Calgary, leje et motorhome i 14-18 dage, køre til Waterton Lake National Park, Kananaskis, Banff, Lake Louise, Yoho, Icefields Parkway, Jasper, Hinton, highway 40 til Grand Prarie, Calling Lake, Edmonton og tilbage til Calgary. Herefter ville jeg flyve til Vancouver og bruge 3-4-5 dage i en af verdens smukkeste storbyer.
God tur til smukke Canada.
vh Arne