lørdag den 19. april 2008

Camping i Florida

Den amerikanske solskinsstat Florida er en helårsdestination med sommer, sol og enestående strande. Vælger du ferie i motorhome er der mange smukke steder at campere. Hvordan finder du campingpladserne?

KOA-Florida - der er 23 KOA campingpladserne i Florida

Florida Camping – mange af de private campingpladser i Florida er listet her. Se Florida campingbogen online på nettet.

State Parks Camping - campingpladser i statsparkerne i Florida

Fem forslag til camping i Florida
Disney´s Fort Wilderness Resort & Campground i Orlando. Ikke langt fra Magic Kingdom I Disney World har Disney deres egen campingplads.

På den lille sandø Cayo Costa State Park lige ud for Fort Meyes på Floridas vestkyst er det muligt for billige penge at leje en rustik hytte.

Halvvejs ad The Keys landevejen til Key West ligger Long Key State Park. Lige ved stranden. Mulighed for at vandre og leje/sejle kano.

Hvor Florida Keys hænger på fastlandet ligger John Pennekamp Coral Reef State Park. Florida svar på Great Barrier Reef med gode mulighed for at snorkle, dykke eller ”bare” sejle i båd med glasbund og nyde havets mangfoldighed af liv. Tjek også www.pennekamppark.com

Bahia Honda State Park ligger kun en halv times kørsel fra Key West. Stranden ved parken er kåret til bedst strand i de 48 sammenhængende amerikanske stater (uden Hawaii og Alaska) af Conde Nast Traveler i 1992. Mulighed for at snorkle, leje kajak og båd. Tjek også www.bahiahondapark.com

De fleste af campingpladserne i Floridas statsparker kan reserves på ReserveAmerica

Ingen kommentarer: