lørdag den 11. marts 2017

Jeg kan ikke finde en campingplads i Banff & Jasper nationalparkerne, hvad så?

Der er mange campingpladser i Banff og Jasper nationalparkene, men det er også populære parker at besøge. I juli måned og august kan det sommetider blive en udfordring at finde en campingplads.

Nogle pladser kan bestilles i forvejen og andre er først-til-mølle. Derudover er der store "overflow"-pladser, hvor du kan holde, hvis det går helt galt. Nogle er åbne hele sommeren, andre i korte perioder omkring fra 1. juli til midten af juli måned. Afhængig af behov.

Se listen med de 17 campingpladser i Banff National Park. Hvornår er de åbne, kan de bestilles eller er det først-til-mølle, faciliteter og hvad koster de.
http://www.pc.gc.ca/eng/pn-np/ab/banff/activ/camping.aspx 

Se listen med 12 campingpladser i Jasper National Park. Hvornår er de åbne, kan de bestillesseller er det først-til-mølle, faciliteter og hvad koster de.
http://www.pc.gc.ca/eng/pn-np/ab/jasper/activ/ete-summer/camping/info-camping.aspx

Derudover er der campingpladser i Yoho nationalparken (tæt ved Lake Louise) samt i provinsparker i Alberta og British Columbia der støder op til Rocky Mountains.

"Overflow"-pladser
Banff
På Lake Minnewanka Scenic Drive.
1,4 kilometer nord for den Trans Canada Highway.
51°13'02.0"N 115°31'47.9"W

Lake Louise
På sydvestsiden af Trans Canada Highway #1.
5,8 kilometer fra Lake Louise by.
51°23'13.4"N 116°07'47.7"W

Icefields Centre RV
Parkeringsplads ved Columbia Icefields besøgscenter,
cirka 105 kilometer syd for Jasper by.
52°13'12.5"N 117°13'45.5"W

Jasper
Ved Snaring Road på nordsiden af Yellowhead Highway #16.
17 kilometer øst-nordøst for Jasper.
53°00'54.5"N 118°05'08.8"W

Ingen kommentarer: