onsdag den 10. januar 2018

NYE regler for bestilling af campingplads i USAs nationalparker

Så er der åbnet op for bestilling i sommermånederne af nogle campingpladser i de amerikanske nationalparker, men ikke alle campingpladser i alle parker. Der kan være forskellige regler og tidspunkter for hvornår der bliver åbnet op. Så det er vigtigt du tjekker de enkelte hjemmeside for nationalparkerne og tjekker www.recreation.gov om det er muligt at booke og eventuelt gør det løbende.

Jeg har fundet frem til følgende, men har ikke tjekket alle nationalparker.

Generelt for campingpladser i nationalparkerne i USA, så kan du bestille 6 måneder i forvejen af din ankomstdato.

For Yosemite National Park gælder 5 måneder, hvor hele bestillingsmåneden frigives den 15. i frigivelsesmåneden. Se skema nedenfor med dine muligheder når det gælder Yosemite National Park.


På grund af arbejde på campingpladserne i Bryce Canyon National Park, så kan de ikke bestilles i sommermånederne 2018. Der vil være pladser, men det er først-til-mølle, da antallet vil skifte efterhånden som arbejdet skrider frem.

Ingen kommentarer: